Erfaren psykoterapeut
Slagelse og Bisserup

Få hjælp når livet er svært

Du læser formodentlig dette, fordi du har udfordringer i dit liv, der er blevet så store, at du har besluttet dig for at søge hjælp fra en dygtig psykolog eller psykoterapeut.

Måske har du helt konkrete udfordringer, du ønsker hjælp til. Måske ved du ikke helt, hvad det handler om, men du kan mærke, at noget er galt. Begge dele er OK – vi finder ud af det sammen.

Du er ikke alene. Det er en del af det at være menneske, at vi oplever perioder, hvor vi ikke trives eller ikke kan finde retning, hvor vi er i krise og er alvorligt og hårdt ramt af livets smertefulde sider.

Jeg kan tilbyde dig

  • Et trygt rum med nærvær og omsorg
  • At være en tillidsfuld, rummelig og varm støtte
  • At være et par udenforstående øjne, der kan spejle, det du bærer på
  • Min dybe faglige viden og lange erfaring med terapi, mindfulness og supervision
  • Kort ventetid

Dine muligheder for samtaler

• Samtaler i Slagelse på "Fabrikken - Center for Sundhed"
• Samtaler i mit lokale i Bisserup
• "Walk and talk" ved strand og skov i Bisserup
• Mindfulnessbaseret naturterapi i Bisserup
• On-line samtaler der hvor du er

Samtaler i trygge rammer

Få den hjælp du har brug for

Psykoterapi

Ønsker du hjælp til at komme gennem en vanskelig periode i dit liv og søger du mere livsglæde?
Psykoterapi er en god mulighed for at komme gennem livets kriser og udvikle sig gennem dem.
Det kan handle om angst, stress, depression eller andre diagnosticerede fænomener. Det kan handle om relationer til familien, ægtefælle, børn, mennesker på arbejdspladsen eller dig selv. Det kan handle om det at være menneske med følgeskab at de store eksistentielle temaer: liv -død - sorg, mening – tomhed, ensomhed – fælleskab, frihed – tvivl, skyld og skam.
Som psykoterapeut vil jeg gerne hjælpe dig med at hele dine sår og øge din bevidsthed om, hvordan du er i livet, og hvordan du gerne vil være i livet og følge og støtte dig på din udviklingsrejse.

Læs mere

Supervision

Søger du støtte og inspiration til at udvikle dig i dit job som leder, voksenunderviser eller facilitator af læreprocesser?
Supervision handler om at udvikle din måde at udføre dit arbejde på. I supervisionen har du mulighed for at forholde dig til såvel de faglige, de organisatoriske, de relationelle og de personlige ting, der betyder noget, for de konkrete oplevelser og udfordringer du har i forhold til løsningen af dine kerneopgaver.
I supervisionsrummet skaber vi et trygt og tillidsfuldt rum, hvor de udfordringer du står overfor i dit job kan lægges frem, undersøges, belyses, udfordres, tænkes over, mærkes og fornemmes. Bestræbelsen er, at du får skabt større forståelse og afklaring samtidig med, at du opbygger større personlig sikkerhed for din ageren i dit fagprofessionelle rum.

Læs mere

Mindfulnessbaseret Naturterapi

Ønsker du at arbejde med at finde roen i dig selv og troen på dig selv?
Det terapeutiske rum tilføjes noget særligt, når du inviterer sanseindtryk, kropslighed og naturindtryk med ind i en samlet proces.
Med naturen som hjælper arbejder vi med at være med i din søgen, være nysgerrig på de spørgsmål du stiller, de veje naturen åbner, de associationer du får, og de erkendelser du dermed tager med dig.
I mindfulnessbaseret naturterapi får du desuden mulighed for at træne de metoder og teknikker som Mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) bygger på. Dem har jeg tilpasset så de arbejder sammen med psykoterapi i naturen.
De fleste samtaler kan finde sted i naturen. Under corona-pandemien har flere klienter foretrukket ”walk and talks” i naturen.

Læs mere

Efter et forløb hos Kirsten, har jeg fundet mig selv. Jeg har lidt af lavt selvværd i mange år, og opsøgte derfor hjælp til at begynde at tro mere på mig selv og mine valg i livet. Kirsten har været lyttende, empatisk og guidende, hvilket har været en helt igennem behagelig oplevelse. Jeg føler nu, at jeg er meget bedre rustet til at passe på mig selv. Kirsten får de varmeste anbefalinger fra mig.

Kvinde, 35 årSelvstændig erhvervsdrivende

Gennem terapien hos dig har jeg lært at sige til mig selv, at jeg er god nok, og at jeg har rigtig mange fine kvaliteter. Jeg er gået fra at være meget introvert til at elske at være sammen med mennesker. Vi har grinet og grædt sammen, da du er fantastisk god til at sætte dig i andres sted. Du har lyttet og kommet med meget brugbare råd. Du er sympatisk, empatisk, har god humor, og så er du dygtig til dit fag. Du er en inspiration. Du får min varmeste anbefalinger. Tak, Kirsten - for din hjælp.

Kvinde 50 årSekretær

Personlig udvikling kan gøre ondt. At se alt det i øjnene, som aldrig før er blevet set, er særdeles smertefuldt. Kirsten blev min mentor og vejleder. I dag er jeg et beriget menneske med større selvindsigt, forståelse og accept. Kirsten vil altid have en plads i mit hjerte. Hvad jeg har lært af Kirsten, kan jeg bruge hver eneste dag resten af mit liv.

Kvinde 32 årGymnasielærer

Efter at have døjet med lavt selvværd og med sorg og savn, er jeg blevet mere klar til at omfavne livet, som er en af vores største gaver. Jeg er kommet godt videre med livet og det kan jeg takke Kirsten for. Jeg har fået nogle gode værktøjer at arbejde med. Tusinde tak for din store og supergode hjælp, Kirsten Men venlig hilsen fra en - nu - rigtig meget ”glad mand".

Mand 31 årSouschef

Efter en nedtur med stress og depression følte jeg mig frisk og genoptog min hverdag. Men ca. 1,5 år herefter stod jeg i en form for vakuum. Med Kirstens hjælp fik jeg ryddet op i efterdønninger fra barndommen, voksenlivet, jobbet og selve nedturen. Tak til Kirsten for meget mere selvindsigt og hendes pallette af mange virkemidler og metoder.

Mand 52 årKonsulent

Jeg har gået i et længere forløb på flere år.
Min oplevelse er hver gang meget positiv. Jeg føler mig hørt og hjulpet, hjulpet på vej i at jeg selv skal finde en løsning. Der er altid en rigtig god energi og ro når man kommer ind.
Kirsten er og har været en stor hjælp, og jeg vil ikke kunne se min verden uden en månedlig tur rundt i terapi. En terapi der byder på mange forskellige aspekter. Mindfulness og fordybelse, og ro til selvværd og tanker. Jeg kan kun sige TAK.

Kvinde 40 årFarmakonom