Hvis du har tendens til tankemylder, negative tanker om dig selv og plages af følelsesmæssige tsunamier, kan du muligvis finde en vej ud af det, gennem at træne dig i at være fuld opmærksom i nuet, og det er muligt at træne fuld opmærksomhed gennem hverdagens mange konkrete gøremål. Altså en træning du kan udføre uden at skulle afsætte yderligere tid til den.
Det at tanker kører i ring kaldes ruminering. Ruminering er ofte forbundet med starte følelser.
Hvad igangsætter tankemylderet
Det at tanker kører i ring er egentlig normalt, og kan oftest kortsluttes med lidt adspredelse, når man får øje på det. Men de tanker, der handler om, at du ikke er noget værd, mange af de tanker der afstedkommer følelsen af tristhed og manglende selvværd og som kører i hovedet igen og igen– starter med en lille reaktion på noget helt konkret. Det første reaktion er oftes så subtil (næste umærkelig), at du slet ikke bemærker den og derfor ikke er opmærksom på hvad der afstedkommer rumineringen.
Der kan ske noget eller blive sagt noget, som minder dig om en oplevelse tidligere i livet, som du dengang ikke kunne tage hånd op fordi du var lille.
Ved at træne din opmærksomhed på nuet, vil du bedre være i stand til at opdage det, der sker i hver øjeblik f.eks. ”Nu bliver jeg vemodig”.
Det vigtige er, at når du opdager det, også tillader dig at rumme følelsen, giver den plads, acceptere den, lader den være der, trækker vejret ind i den. At du lægger mærke til tanker, der trækker dig væk fra at være med følelsen. At du lægger mærke til at den klinger af.
I psykoterapien træner vi evnen til denne opmærksomhed, men du skal selv arbejde med at træne det i din dagligdag.
Træning i fuld opmærksomhed
Du kan opøve opmærksomheden ved at vælge en enkelt rutinepræget aktivitet, som du laver hver dag og beslutte, at når du udfører den, gør du det med fuld opmærksomhed. På samme måde som da du første gang lavede ”Rosinøvelsen”.
Aktiviteterne kan være alt fra at skrælle kartofler, til at børste tænder eller gå ned ad trappen.
Vælg én aktivitet hver dag.